Danmark oplever i disse år et boom i antallet af nye webshops i Danmark og der er ingen grænser for, hvad du kan købe uden at rejse dig fra sofaen. Specielt antallet af webshops med makeup er stærkt stigende.

2 af de 12 E-handelspriser, der blev uddelt af Foreningen for Dansk Internet Handel (FDIH) i 2012, gik til webshops, der handler med modetøj. Den overordnede pris, årets E-Handelspris, gik til Smartguy.dk. Men mon ikke tendensen er en anden, når priserne uddeles i 2013.

 En ny type webshops i Danmark

I 2013 er der virkelig kommet gang i den type webshops, der samler varer fra flere forskellige webshops og lader kunderne købe ind på kryds og tværs af varemærker. Der er store fordele både for forbrugernes muligheder for Online shopping og indehaverne af den type shops. Iværksættere kan hurtig komme igang for et minimum af midler, da det ikke kræver et varelager. Der skal hovedsagligt bruges resourcer på opsætning af en webshop og ikke mindst markedsføring.

Det er også tydeligt, at der bliver brugt rigtig mange reklamekroner på at gøre den danske befolkning opmærksom på deres eksistens. Lige nu er det mest reklamer for online shops med modetøj, der fylder meget i mediebilledet. Men flere af de mere kendte webshops har også fået både tasker, sko og makeup på programmet.

Hvis der bliver lagt vægt på brugervenligheden, så er det et koncept, der er kommet for at blive. Forbrugerne elsker at kunne shoppe rundt mellem alle de ting de mangler på samme side. Det er en stor fordel, at man både kan købe sit tøj og sine sko det samme sted. Man modtager kun en pakke, betaler kun en gang fragt og ikke mindst, er der kun et sted man skal henvende sig, hvis der opstår problemer.